[Kl. 17.50]

I takt med at flere fremmede stemplede ind til middagen, skød Robin aftenen i gang med at forklare, hvordan Little Meats kom til verden.

"Da jeg var yngre, elskede jeg rollen som vært. Jeg var altid ham i min gruppe af venner, man kom til, når jeg skulle lave mad, og vi elskede bare at lave mad. På et tidspunkt begyndte mine venner at komme til mine middage … og derefter begyndte mine venners venner at komme sammen," forklarer han. Vi syntes, det var meget interessant, da vores venners venners venner begyndte at interessere sig for at komme … personer, som man absolut ingen tilknytning har til."

I sin nuværende form kan Little Meats LA klare 10-13 personer, der kommer for at få en intim middagsoplevelse sammen. Du sidder i sofaen, du hygger dig, du småsnakker (som fremmede gør), hvorefter du sætter dig til bords for at opleve en aften med omakase(ōməˈkäsā).

[Kl. 18:19]

"I mangel af en bedre oversættelse er omakase køkkenchefens valg," forklarer Robin. "Little Meats er i bund og grund et forum for kokke, køkkenchefer og håndværkere, som laver mad uden dikkedarer, og som fortæller deres historie. Hver kok og køkkenchef har sin egen tilgang og går sine egne veje."

På det tidspunkt blev Robin klar over, at han ikke kun var interesseret i at gribe forstyrrende ind i restaurationsbranchen. Dette var et åbent oprør mod de stadig voksende upersonlige relationer mellem dem, der laver mad, og dem, der spiser den.

"[Omakase] er at sige: "Hej, jeg regner med, at du bruger de næste 2-3 timer af min tid på at servere det bedste for mig," forklarer han. Det er med andre ord at lægge sine kræsne vaner og forudfattede meninger fra sig og lade køkkenchefen − ham, der har brugt hele sit liv på at udøve dette håndværk − være din kulinariske guide. Det er det modsatte af den madkultur, der siger: "du får det, som du vil have det".

Bromancen med køkkenchefen Matt

[Kl. 18:29]

Efter at Robin havde overstået sine værtsforpligtelser, præsenterede han os for sin nære ven og skaber af aftenens menu, køkkenchef Matt Yuen.

"Jeg kan huske vores første bromancedate," siger han med et smørret grin. "Vi var ovre på Grand Central Market i midtbyen for at spise på Eggslut, og jeg spurgte ham: "Hvem vil du være? Hvad er dit mål?" Og Matt svarede: "Jeg vil være min egen boss."

Matt tilføjede sin version af historien. "Det er pudsigt, fordi nu om dage finder man sin "udkårne" på nettet. Fx på Tinder," siger Matt. "Jeg fandt Robin på Instagram. Jeg så et par opslag om mennesker, der hyggede sig over en middag, og det ville jeg gerne være en del af. Det virkede bare som en rigtig sjov kultur." Forklarer han. "Jeg sendte ham en direkte besked, og en bromance opstod."

Matt fortsætter: "Vi fik stort set den samme type mad, da vi voksede op, og vores måde at lave mad og spise den på er også meget ens. Vi er begge førstegenerations asiatisk-amerikanere her. Vores forældre er indvandrere, og jeg tror, at det har medvirket til, at vi svinger så godt sammen."

Robin fortsætter, hvor Matt slap. "Når jeg bliver meget imponeret over andres mad, har jeg det med at bruge skældsord over for dem, så første gang Matt lavede mad til mig, bandede jeg godt og grundigt ad ham."

"Her [på Little Meats LA] ønsker vi at kende folks kulinariske identitet, og mad er en hurtig og enkel måde at forklare en eller andens historie på", siger Robin. "Jeg ved, at [Matt] har planer om en gang at åbne sin egen restaurant, og jeg ved, at han bruger Little Meats LA til at få afløb for sin kreativitet, for han er, når alt kommer til alt, en kunstner."