Middag med fremmede

Jagten på kulinarisk identitet hos Little Meats LA

[Kl. 17.33]

Jeg troede ikke, der kunne være så lidt trafik, men her var jeg, 30 minutter for tidligt på den. Jeg indtastede portkoden, slentrede forbi koi-dammen og åbnede døren til Little Meats LA.

Indenfor var der fem personer, som i næsten stilhed var i gang med at forberede aftenens menu. Jeg stod der i døråbningen i nogle sekunder og var ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle komme videre … Det var akavet.

Køkkenet i baggrunden var omgivet af et U-formet bord, der mindede om en sushibar. På bagvæggen var der hylder fra gulv til loft med krydderier, urter og ingredienser. I midten af U-formen var der en stor køkkenø, hvor køkkenchef og kokke forberedte aftenens festmåltid med stort fokus på detaljen.

Da en af dem til sidst slappede lidt af, så han mig i døråbningen og sagde henkastet: "Hej. Hva' så? Kom indenfor, og slå dig ned. Vi går snart i gang."

Det var aftenens vært og stedets beboer Robin Chang.

Jeg gik ind og satte mig i sofaen, hvor jeg indsnusede omgivelserne. Der var den dekonstruerede Apple iMac desktop, som var blevet omdannet til et bizart æstetisk fotolærred. De to fladskærme viser tryllebindende art house-film uden lyd. Et halvt dusin motorcykelhjelme på trappen leder ned til et soveværelse på 2. etage, hvor Robin og hans kone bor.

Om dagen arbejder Robin med IT. Om aftenen og i weekenderne er han vært for omhyggeligt planlagte middage i det såkaldte eksperiment Little Meats LA.

Robin beskriver selv Little Meats LA som et middagsselskab for fremmede − en bevidst reaktion på den moderne restaurationskultur, hvor der ikke eller næsten ikke er nogen forbindelse mellem køkkenchef og stamkunde.

“Lige nu lever vi i en teknologisk tidsalder, hvor vi har alle oplysninger om en restaurant. Vi har alle de billeder, der er værdige for de sociale medier ... Vi har alt det og de visuelle virkemidler, der absolut ikke har noget at gøre med den mad og de historier, der ligger bag det hele," siger Robin.

[Kl. 17.50]

I takt med at flere fremmede stemplede ind til middagen, skød Robin aftenen i gang med at forklare, hvordan Little Meats kom til verden.

"Da jeg var yngre, elskede jeg rollen som vært. Jeg var altid ham i min gruppe af venner, man kom til, når jeg skulle lave mad, og vi elskede bare at lave mad. På et tidspunkt begyndte mine venner at komme til mine middage … og derefter begyndte mine venners venner at komme sammen," forklarer han. Vi syntes, det var meget interessant, da vores venners venners venner begyndte at interessere sig for at komme … personer, som man absolut ingen tilknytning har til."

I sin nuværende form kan Little Meats LA klare 10-13 personer, der kommer for at få en intim middagsoplevelse sammen. Du sidder i sofaen, du hygger dig, du småsnakker (som fremmede gør), hvorefter du sætter dig til bords for at opleve en aften med omakase(ōməˈkäsā).

[Kl. 18:19]

"I mangel af en bedre oversættelse er omakase køkkenchefens valg," forklarer Robin. "Little Meats er i bund og grund et forum for kokke, køkkenchefer og håndværkere, som laver mad uden dikkedarer, og som fortæller deres historie. Hver kok og køkkenchef har sin egen tilgang og går sine egne veje."

På det tidspunkt blev Robin klar over, at han ikke kun var interesseret i at gribe forstyrrende ind i restaurationsbranchen. Dette var et åbent oprør mod de stadig voksende upersonlige relationer mellem dem, der laver mad, og dem, der spiser den.

"[Omakase] er at sige: "Hej, jeg regner med, at du bruger de næste 2-3 timer af min tid på at servere det bedste for mig," forklarer han. Det er med andre ord at lægge sine kræsne vaner og forudfattede meninger fra sig og lade køkkenchefen − ham, der har brugt hele sit liv på at udøve dette håndværk − være din kulinariske guide. Det er det modsatte af den madkultur, der siger: "du får det, som du vil have det".


Noget om oplevelsen ved mennesker, der samles omkring grillen for at lave mad. Det er meget teateragtigt.

Bromancen med køkkenchefen Matt

[Kl. 18:29]

Efter at Robin havde overstået sine værtsforpligtelser, præsenterede han os for sin nære ven og skaber af aftenens menu, køkkenchef Matt Yuen.

"Jeg kan huske vores første bromancedate," siger han med et smørret grin. "Vi var ovre på Grand Central Market i midtbyen for at spise på Eggslut, og jeg spurgte ham: "Hvem vil du være? Hvad er dit mål?" Og Matt svarede: "Jeg vil være min egen boss."

Matt tilføjede sin version af historien. "Det er pudsigt, fordi nu om dage finder man sin "udkårne" på nettet. Fx på Tinder," siger Matt. "Jeg fandt Robin på Instagram. Jeg så et par opslag om mennesker, der hyggede sig over en middag, og det ville jeg gerne være en del af. Det virkede bare som en rigtig sjov kultur." Forklarer han. "Jeg sendte ham en direkte besked, og en bromance opstod."

Matt fortsætter: "Vi fik stort set den samme type mad, da vi voksede op, og vores måde at lave mad og spise den på er også meget ens. Vi er begge førstegenerations asiatisk-amerikanere her. Vores forældre er indvandrere, og jeg tror, at det har medvirket til, at vi svinger så godt sammen."

Robin fortsætter, hvor Matt slap. "Når jeg bliver meget imponeret over andres mad, har jeg det med at bruge skældsord over for dem, så første gang Matt lavede mad til mig, bandede jeg godt og grundigt ad ham."

"Her [på Little Meats LA] ønsker vi at kende folks kulinariske identitet, og mad er en hurtig og enkel måde at forklare en eller andens historie på", siger Robin. "Jeg ved, at [Matt] har planer om en gang at åbne sin egen restaurant, og jeg ved, at han bruger Little Meats LA til at få afløb for sin kreativitet, for han er, når alt kommer til alt, en kunstner."

[Kl.19:12]

Da vi er kommet længere ind i menuen, afslører Robin, at han tidligere på ugen havde udfordret Matt til på en eller anden måde at knytte så mange dele af sin 6-retters menu til grillen − og kors hvor han tryllede. Menuen:

1. ret: Sprøde mochi (mochi tilberedt på grill og indpakket i nori)

2. ret: Hummer aguachile (med grillet hummer)

3. ret: Congee med grillede østers

4. ret: Grillet blæksprutte (med avocado røget på grill)

5. ret: Grillede svinekæber (ret sikker på, jeg hørte Robin bande lidt under denne ret)

6. ret: Jujube-kage (ingen forbindelse med grillen, men kors hvor smagte den godt!)

[Kl. 19:40]

Hver gang vi spændt ventede på den næste nye ret, fortalte Robin om sit syn på grilning.

"Mange gange har du den her forestilling om, hvad grilning er, og det er en meget amerikansk ting at give sig i kast med. Ofte forbinder vi det udelukkende med protein − altså en eller anden form for kød, som skal tilberedes på grillen," siger han. "Når man først begynder at forstå, hvordan en grill fungerer, og hvordan den vedligeholdes, kan du bruge den hver dag, og flere gange om dagen."

"Folk tilbereder pies. Folk tilbereder forskellige ting, så de virkeligt kan opleve, hvordan man kan bruge en grill − ikke kun til bøffer, burgere og hotdogs. Den kan også bruges til tilberedning af grøntsager. Og til at bage, hvis du vil det ... den afgiver en masse tør varme, og dermed masser af fantastiske smagsnuancer."

[Kl. 20.23]


Hver ret var omhyggeligt planlagt og gennemført, hvilket ikke var nogen overraskelse − set i bakspejlet. Robin går enormt op i detaljer: Hvor meget spiser folk, hvornår spiser de, hvor meget drikker de, overgangen fra ret til ret, historien bag hvert eneste bid − alt er bevidst planlagt for at give os et tættere forhold til maden. Musikken skal afspejle progressionen i køkkenchefens retter. De to tryllebindende fjernsyn viser film valgt af køkkenchefen. Tallerknernes struktur, menuens skrifttype ... alt er valgt bevidst.


Da vi var kommet igennem 6. ret og forsamledes i stuen, følte vi alle, at noget var forandret. Det var, som om vi plejede at gå i byen sammen.


Den akavede følelse, jeg havde i starten, var forsvundet. Vi var helt fremmede, men var blevet knyttet sammen af en fælles oplevelse, køkkenchefens valg og historien bag maden.


Da vi forlod stedet en efter en, var det som nat og dag i forhold til, da jeg gik ind ad døren til stilhed. Musikken spiller stadig. Filmens rulletekster kører. Forbi koi-dammen. Gennem porten. Stadig ingen trafik i syne.


Se mere om Little Meats LA på deres hjemmeside, littlemeatsla.com, eller følg deres seneste middage med fremmede på Instagram, @littlemeatsla.


Lav de samme læ kre opskrifter


Yderligere historier