Fiskeri med et formål

En fluefiskeguides tilgang til noget anderledes

Indrømmet. Det er med en vis nervøsitet, jeg kører gennem Rocky Mountains. Vejene er smalle, og der er langt mellem autoværnene. Terrænet er nådesløst.

Du skal være af en speciel støbning for at kunne trives heroppe, tænkte jeg. Stor og muskuløs. Sikkert med et stort skæg.

Jeg tog fejl. Maddie Brenneman minder slet ikke om sådan en støbning


""Jeg elskede New Mexico. Santa Fe er sådan en fed by. Der var fantastiske fiskesteder, men Colorado trak stærkest i mig""

Maddie er fiskeguide på gæsteranchen C Lazy U, som ligger godt gemt af vejen i det nordøstlige hjørne af Willow Creek Reservoir i Granby, Colorado. Der tager hun alle typer lystfiskere med ud til floden, hvor de kan opleve sporten i sin reneste form.

"Da jeg fik at vide, at jeg havde fået jobbet, blev jeg først lidt nervøs," fortæller Maddie. "Jeg tænkte, at jeg hellere måtte lære at binde knuder lidt hurtigere."

Men Maddie var ivrig efter at komme væk fra det skrivebordsjob, hun fik lige efter gymnasietiden. Næsten hver weekend kørte hun i 5 timer fra Santa Fe tilbage til sin hjemstat for at fiske i floderne.

"Colorado trak stærkest i mig," siger hun med et smil.

Maddie voksede op i Denver og fiskede det meste af tiden sammen med venner og familie, men det var først, da hun var alene ude ved floden, at hun rigtigt blev bidt af det.

"Det var på det tidspunkt, hvor det for alvor gik op for mig, hvor meget jeg elsker det," siger hun. "Følelsen af at kunne noget var rigtig fed."

Før Maddie blev en af USA's mest markante kvindelige fluefiskeguider, arbejdede hun i et rejsebureau, hvor kun hjalp kunder med at planlægge rejser til Østafrika. Det var ikke nemt for hende at forlade sit arbejde, men inderst inde vidste hun, at hendes hjerte tilhørte floden.

"Da jeg besluttede mig for at blive guide, var jeg så nervøs og bange, fordi jeg er pige, og jeg fandt, at det var en mandsdomineret verden. Jeg skal hele tiden guide lystfiskere, og de vil sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad jeg gør, fordi jeg er pige," forklarer hun. "Men så snart du er ved floden, glemmer du på en eller anden måde, at du er pige. Jeg tror også, at de andre gør det, så det spiller ingen rolle mere. Du er bare deres guide."

Maddies færdigheder og elegance ved vandet gør, at man glemmer alt om køn. Hun tackler omgivelserne på en måde, som jeg kun kan drømme om. Der er en kvalitet og lethed ved hende, som gør hende perfekt til jobbet.


"Jeg mener, at mad knytter mennesker sammen på en naturlig måde."

Folk drages ikke kun af Maddies smittende personlighed på floden. Hendes varme tilstedeværelse kan også mærkes ved middagsbordet.

"Fluefiskeri er helt klart min største passion, men madlavning kommer ind på en sikker andenplads. Jeg elsker at lave mad. Jeg elsker at prøve nye retter. Jo mere jeg har kunnet rejse, jo større mulighed har jeg haft for at udforske andre kulturer og andet mad. Og det har jeg kunnet bruge i min egen madlavning."

90 procent af tiden er Maddie "catch and release"-lystfisker. Men når hun får den rigtige fisk på krogen og har de rigtige folk at dele den med, går hun all in for at tage fangsten med tilbage til grillen.

"Jeg har stor respekt for folk, der ved præcis, hvor deres mad kommer fra, og gør sig anstrengelser for at tage ud og hente den," siger hun. Maddie laver jævnligt mad sammen med sin storesøster, Mackenzie, på C Lazy U, hvor deres venner altid får serveret frisk og velsmagende mad.

"Jeg synes, at mad knytter folk sammen på en naturlig måde. Det er sådan, vi fejrer forskellige begivenheder. Det er sådan, vi samles som familie." En kort pause.

"Det er sådan, vi deler vores oplevelser."

  • View Product

    #

    Liquid error: comparison of String with 0 failed

Maddies passion for både fiskeri og madlavning er ikke tilfældig. For hende går de to ting hånd i hånd. Hun griber endda begge dele an på samme måde.

"Teknik, forberedelse, eventyrlyst, udforske og opfinde ting undervejs. Jeg mener, at den bedste madlavning er superoriginal og unik. Og med fiskeri kan man en gang imellem finde på en ny teknik, som fisk ikke har oplevet før, og det fungerer ret godt."

Når man er sammen med Maddie ved floden, får man virkelig et indtryk af hendes originalitet. Jeg betragtede hendes kast, mens hun eksperimenterede med små nuancer i sin teknik. Da vi kom tilbage til lejren for at tænde op i grillen, var der mere af samme slags. Eksperimentere og udforske, men altid tilbagevenden til teknikken.

"Jeg oplever faktisk, at vi gør det samme, som min far gør, når vi står og hakker et eller andet," siger hun, mens hun sender sin søster et indforstået blik.

"Måske er man lidt skør med visse ting."

Mens vi sad omkring det svage lys fra et døende lejrbål, forklarede Maddie, hvordan man både kan være udendørsmenneske og naturforkæmper. Det var på det tidspunkt, jeg fandt ud af, hvilken arv Maddie håber på at give videre − en følsom styrke og en dyb respekt for naturen.

"Det er virkelig svært at drage ud i naturen og få den fantastiske, smukke oplevelse og så forestille sig, at den engang ikke er der mere. Jeg ønsker, at den altid vil være der − for alle."

I løbet af vores samtale kunne jeg ikke undgå at bemærke den takkede linje, der aftegnede sig mod den mørke himmel, og som adskilte stjerner fra klipper. Og et kort øjeblik føltes de formidable Rocky Mountains ikke så skræmmende.

Lav de samme læ kre opskrifter


Yderligere historier