Dessert
Sommerkage
Opskrift- No.
-
FORBEREDELSE
20 min.
-
TILBEREDNINGSTID
35 min.
-
PERSONER
4
-
SVÆRHEDSGRAD
Moderat
Min Nexgrill og Jeg
At grill-bage en kage
Selvfølgelig kan man bage en sommerkage med bær, ostecreme, chokolade, kiks, nødder og marengs på en Nexgrill - og her er, hvordan det så kan lade sig gøre - kokken Lars Thrane viser dig hvordan HER og giver dig opskriften på den lækreste kage med sommerens bær. God til dessert eller bare fordi du har lyst!
Ingredienser
Ingredienser
- 2 æggehvider
- 150 g sukker
- 1 pk. saltkiks
- 50 g hakkede mandler
- 50 g mørk chokolade
- Smør og rasp til pensling af forme
- 300 gram neutral flødeost
- 2 spsk. vanillesukker
- 45 gram floursukker
- 2 dl fløde
- Jordbær, hindbær, brombær el. lign.
Forberedelse
2 æggehvider piskes stive med 150 gram sukker, som til marengs. 1 pakke saltkiks knuses og blandes med 50 gram hakkede mandler samt 50 gram hakket mørk chokolade og vendes forsigtigt i marengsmassen.
4 små folieforme (ca str. 10x13 cm) smøres grundigt med smør og drysses med rasp. Raspen gør, at kagen ikke sætter sig fast i formen.
Tilberedningsvejledning
-
1
Tænd gasgrillens venstre brænder og lad den højre være slukket. (Der anvendes en Nexgrill 2B Transportabel Gasgrill) Luk låget og hold øje med temperaturen. Skru lidt op og ned for brænderen, til grillen holder en konstant temperatur på mellem 175 og 200 grader.
-
2
Marengsmassen hældes i formene 1/3 fra overkanten og bages i grillen i ca. 25 -35 minutter. Husk at stille kagerne i den side af grillen, der ikke er tændt, ellers brænder bunden fast.
-
3
Mens kagen bages, røres 300 gram neutral flødeost med 2 spsk. vanillesukker og 45 gram floursukker.
-
4
2 dl fløde piskes til skum og røres i ostecremen.
-
5
Når kagen er færdigbagt, stilles den koldt.
-
6
Når kagen er kold - helt kold, ellers smelter cremen - lægges cremen på kagen, og kagen pyntes med jordbær, hindbær, brombær eller lige hvad man har lyst til. Bon appetit!