Oksekød
Rød-hvid-blå Burger
Opskrift- No. 40
-
FORBEREDELSE
15 minutter
-
TILBEREDNINGSTID
15 minutter
-
PERSONER
4
-
SVÆRHEDSGRAD
4/10
Bag om opskriften
"Hvorfor er blåskimmelost så blå?"
Blåskimmelost kan virkelig dele vandene; nogen bryder sig bestemt ikke meget om den og mange elsker den både som varm og kold. I USA var gamle onkel Tom vild med blåskimmelost, og hver år fortalte han den samme dårlige vittighed om denne ost. Vitsen var der aldrig nogen, der grinede af, men alligevel fortalte onkel Tom den hvert år til Memorial Day. Den mand elskede sin blåskimmelost og alle i familien elskede ham for hans rare væsen. Nogle gange kaldte han den le fromage bleu og fortalte børnene, hvordan han havde opdaget den i Frankrig under Anden Verdenskrig... fred være med ham.
Han plejede også at grille de her lækre saftige burger-bøffer med blåskimmelost. Tante Carol holder fast i traditionen endnu, og hver Memorial Day kan familien glæde sig til grill-komsammen hos Carol, fyldt med blå ost, gamle historier og den samme, dårlige vittighed. Bare i så fald at gamle onkel Ted nu skulle lytte med.
Ingredienser
Ingredienser
- 700 g hakket oksekød, 85/15
- 170 g blåskimmelost, smuldret
- 1 rød peberfrugt
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. peber
- 225 g tykt skåret, pebret bacon
- 4 brioche burgerboller
- 1 tomat i skiver
- 1 salathoved
- 1 rødløg i skiver
Forberedelse
- Forvarm din Nexgrill. Indstil halvdelen af grillen til direkte varme, den anden halvdel til indirekte varme.
- Dæk peberfrugten med olivenolie og læg den over på høj varme. Steg i 2-4 minutter på hver side, tag den så af grillen og lad den køle af.
- Del hakkekødet i 8 lige store portioner.
- Form halvdelen af disse til flade bøffer.
- Form resten til små skåle. Disse bøffer skal være flade, men have en høj kant hele vejen rundt. Du kommer til at lægge de helt flade bøffer oven på disse skåle som låg.
- Tag den afkølede peberfrugt og fjern alt sort skind. Smid stænglen og midten ud. Sørg for at fjerne alle frø.
- Skær peberfrugten i tern.
- Fordel peberfrugt og den smuldrede blåskimmelost i de 4 skåle-formede bøffer.
- Drys lidt salt og peber over dem.
- Læg en flad bøf oven på hver fyldt bøf, og tryk kanterne, så dit burgerfyld er helt lukket ind i kødet.
- Drys mere salt og peber på, og så er du klar til at grille kødet.
Tilberedningsvejledning
-
1
Læg dine fyldte bøffer på grillen, over direkte varme.
-
2
Læg bacon på den indirekte side af grillen.
-
3
Grill bøfferne i 6 til 8 minutter. Vend ikke mere end en gang.
-
4
Grill bacon i 6 til 8 minutter.
-
5
Rist burgerbollerne ved at smøre indersiden med smør og læg dem på direkte varme i 2 til 3 minutter.
-
6
Læg de lækre fyldte bøffer på de ristede boller og top med bacon, løg, tomat, salat og smuldrede stykker blåskimmelost.
-
7
Tag en stor stak servietter og nyd dit måltid.