Fjerkræ

Kylling på øldåse

Opskrift- No. 19
  • FORBEREDELSE
    20 min.
  • TILBEREDNINGSTID
    60 min.
  • PERSONER
    4-6
  • SVÆRHEDSGRAD
    Let

Dåse i kyllingemåsen

Kylling med øl - det er så lækkert, det er lige til at få pip af!

Alle elsker en god pilsner, og det viser sig, at kyllinger sørme også gør! Den her enkle opskrift beviser, hvordan det at grille en fugl, der er placeret på toppen af en åben dåse øl, vil resultere i det mest møre, saftige kød, man kan forestille sig.

Du skal kun bruge et par ingredienser for at kreere lækkerbiskenen: en hel kylling og en enkelt dåse med let øl. Du kan dog samtidig variere og gøre opskriften til din helt egen ved at blande din yndlings BBQ rub og smøre på kyllingen.

På kun en times indirekte grillning får du en saftig, mør og skånsomt tilberedt kylling med et strejf af humlet smag. 

Ingredienser

Ingredienser

  • Hel kylling på ca. 1,5 - 2 kg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 30-50 gram BBQ rub  
  • 1 tsk. salt
  • 1 dåse øl
  • Friske urter til pynt

Forberedelse


• Lad kyllingen hvile ved stuetemperatur i cirka en time før tilberedning.

• Forvarm din Nexgrill til 175˚C.

• Hvis du laver din egen BBQ rub, skal du forberede den nu.

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Pensl kyllingen over det hele med olivenolie, og fordel BBQ rub over hele kyllingen samt indvendig i hulrummet.

  2. 2

    Åbn dåsen med øl og hæld cirka en fjerdedel ud. Prik et par huller i toppen af dåsen. Skub kyllingen på øldåsen, så benene rører underlaget. Kyllingelårene fungerer som et stativ for at stabilisere sig selv.

  3. 3

    Kyllingen tilberedes ved indirekte grill. Placer derfor dåsen med kyllingen på den side af grillen, hvor brænderen er slukket. Brug et stegetermometer og tjek temperaturen i den tykkeste del af kyllingebrystet eller låret efter ca. 1 time i grillen..

  4. 4

    Luk låget og steg din kylling i 60 til 90 minutter, indtil dit stegetermometer viser en temperatur på ca. 78˚C i midten af kødet, eller til kyllingen er smukt lysebrun og sprød udvendig og gennemstegt hele vejen igennem. Kødsaften skal være klar og ikke rød.

  5. 5

    Når kyllingen er tilberedt, fjern kyllingen fra grillen og fjern forsigtigt dåsen. Lad kødet hvile i 5-7 minutter før udskæring.

  6. 6

    Pynt med friske krydderurter efter smag og server. Og for guds skyld samt kærlighed til alt der er grillet, så lad være med at drikke øllen i dåsen!

  7. 7

    Variation 1 - Gør det krydret: Bland 1 ½ spsk. chilipulver, 1 tsk. stødt spidskommen, ½ tsk. koriander, 1½ tsk. salt, ¼ tsk. cayennepeber og ½ tsk. peber. Pynt kyllingen med et skvat limesaft og en håndfuld hakket koriander. Variation 2 - Gør den smøragtig: Dryp kyllingen med 3 spsk. smeltet smør, og overtræk den derefter med 2 spsk. cajun krydderi blandet med 1 ½ tsk. salt. Variation 3 - Gør den urteagtig: Rør 1 tsk. hvidløgspulver sammen med 2 tsk. tørret italiensk krydderi og 1 ½ tsk. salt.

Opskrift - No. 19
Prøv ogsÅ disse opskrifter


Meget mere grill!

Tag også et kig på