Vegetarisk

Grillet Vegetar Lasagne

Opskrift- No.
  • FORBEREDELSE
    45 minutter
  • TILBEREDNINGSTID
    45 minutter
  • PERSONER
    6
  • SVÆRHEDSGRAD
    7/10

Studerende i Napoli

Jeg skulle studere international business i Napoli, men mine værelseskammerater og jeg var mest interesserede i at studere og afprøve de mange menuer som restauranterne i området tilbød. Der var pizza napolitana, frutti di mare, tagliatelle alla bolognese og lasagna - åh mums, den lasagne altså. Nogle af de bedste retter i verden!

Ved semesterets afslutning havde jeg fået 10 kilo mere på sidebenene men også en ny følelse af identitet, og jeg tænkte: "Når jeg kommer tilbage til USA, hvordan skal jeg så skære ned på kalorierne, mens jeg fortsætter med at fodre min indre italiener?" Og efter flere ugers eksperimenter kom jeg endelig frem til denne lasagneopskrift, der minder mig om de gode ting og holder min vægt i skak. Værsgo’!

Ingredienser

Ingredienser

  • 1 kop hakket løg 
  • 2 mellemstore hvidløgsfed, hakket
  • 3 tsk. olivenolie
  • 1 kop hakket courgette
  • 1 kop hakket gul squash
  • 1 kop tyndt skåret gulerod
  • 1 kop hakket broccoli
  • 1 tsk. salt (1/2 til grøntsager, 1/2 til sauce)
  • ½ kop mel
  • 3 ½ kopper mælk
  • 1 kop frisk revet parmesan (1/2 til sauce, 1/2 til topping)
  • ¼ spsk. friskmalet sort peber
  • Muskatnød
  • 300 g frossen hakket spinat, optøet og presset tørt
  • 1 kop hytteost
  • 1 kop revet mozzarella
  • 9 lasagneplader

Forberedelse


Første del: Grøntsagerne

1. Tilbered de hakkede grøntsager ved at opvarme 1 tsk. olivenolie i en 25-30 cm støbejernsstegepande over medium høj varme. Hvis din grill har en sidebrænder, er det nu et godt tidspunkt at fyre op for den.

2. Tilsæt hakket løg til stegepanden, sautér i 4 minutter eller indtil løgene er let brune.

3. Tilsæt hakket hvidløg og sautér i yderligere 30-60 sekunder. Hæl derefter blandingen i en stor skål og sæt den til side.

4. Varm endnu en tsk. olivenolie op i stegepanden og tilsæt courgette og gul squash. Sautér 4 min. eller indtil grøntsagerne er møre og lige begyndt at blive brune. Herefter blandes det sammen med løgblandingen i skålen.

5. Varm den sidste tsk. af olivenolie og gentag processen: denne gang tilsættes gulerod i skiver. Sautér 4 minutter eller indtil de er møre.

6. Tilsæt broccoli og sautér yderligere 4 minutter.

7. Overfør gulerod og broccoli til løgblandingen.

8. Top med en knivspids salt og rør sammen.

Næste del: Sauce

1. Kom mel i en mellemstor gryde.

2. Tilsæt gradvist mælk, omrør med piskeris indtil mel og mælk er blandet.

3. Kog på medium varme. Kog 2 minutter eller indtil saucen er tyk. Omrør konstant.

4. Fjern saucen fra varmen. Tilsæt parmesan, salt, peber og muskatnød under omrøring indtil saucen er glat. 5. Rør spinat i og sæt saucen til side.

Sidste del: Lasagnen

1. Bland hytteost og 1 ½ kop mozzarella. Rør godt og sæt til side.

2. Fordel ½ kop sauceblanding i bunden af et grillegnet fad.

3. Læg 3 lasagneplader over saucen. Oven på lasagnepladerne fordeles halvdelen af hytteost/mozzarella-blandingen efterfulgt af halvdelen af grøntsagsblandingen. Derefter tilsættes endnu 1 kop sauce.

4. Gentag fremgangsmåden i punkt 3 og afslut med de sidste 3 lasagneplader.

5. Spred den resterende sauce oven på og top med den resterende ½ kop revet parmesan og ½ kop revet mozzarella.

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Efter hele forberedelsesdelen er det nemt at grille lasagnen! Start med at forvarme din Nexgrill til 190 grader.

  2. 2

    Når grillen har opnået den rette temperatur, skal grøntsagslasagnen grilles i 25-30 minutter tildækket i støbejernspanden.

  3. 3

    Når osten er smeltet og begyndt at blive brun, er lasagnen færdig. Tag lasagnen ud af grillen og lad den stå i 10 minutter for at ”sætte sig”. Smagene vil også blandes bedre, og lasagnen vil være kølet tilpas af til at kunne serveres. Bon appetit!

Opskrift - No.
Prøv ogsÅ disse opskrifter