Fjerkræ

Kyllingevinger i honning- og srirachasauce

Opskrift- No. 25
  • FORBEREDELSE
    15 min.
  • TILBEREDNINGSTID
    30 min.
  • PERSONER
    4
  • SVÆRHEDSGRAD
    Moderat

Bag om opskriften

Det år hvor far ikke havde en chance

Min far og vores nabo Mark har i årevis ført en intens kappestrid om, hvem der laver de bedste hotwings. Sidste år gik tingene helt agurk. De tilberedte vildt mange vinger til hele nabolaget. Min far vil ikke indrømme det, men han fik baghjul. Marks hotwings var så gode … altså helt vildt gode ... så jeg bare var nødt til at bede ham om opskriften.

Uanset om du har et par venner på besøg eller hele nabolaget, så sidder denne opskrift lige i skabet. Et perfekt miks af krydderi og sødme, som alle kan samles om.

Ingredienser

Ingredienser

  • 1 kg kyllingevinger
  • ½ kop siracha
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. sesamfrøolie
  • 3 spsk. honning
  • ¼ kop sukker
  • 1 stilk hakket forårsløg
  • Salt og peber

Forberedelse


  • Vingerne krydres med salt og peber.
  • Opvarm siracha, honning, sesamfrø, sesamfrøolie og sukker i en kasserolle og lad det simre. Lad blandingen afkøle i mindst 30 minutter, før vingerne tilsættes.
  • Hak forrårsløget

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Forvarm grillen til 200 °C.

  2. 2

    Grill vingerne på den forvarmede grill. Vend dem en gang imellem, indtil de er godt brune og ikke længere lyserøde, i 25 til 30 minutter.

  3. 3

    Vend vingerne omhyggeligt rundt i saucen i en stor røreskål.

  4. 4

    Toppes med hakket forårsløg. God appetit!

Opskrift - No. 25
Prøv ogsÅ disse opskrifter