Fjerkræ

Kyllingeslikkepinde med Peanut Butter og Syltetøj

Opskrift- No.
  • FORBEREDELSE
    25 Minutter
  • TILBEREDNINGSTID
    1 time
  • PERSONER
    30
  • SVÆRHEDSGRAD
    4/10

Amerikansk fodbold og peanut butter kyllingelår – noget at samles om.

Dette er historien om et amerikansk ægtepar og deres førstefødte datter; både mor og far elsker amerikansk fodbold og har siden deres teenageår dyrket nationalsporten. Inden hver kamp er det tradition at fans samles foran stadion for at dyrke deres personlige fodboldhold og helte, afholde konkurrencer, grille american style fra ladet af deres truck, og bare gå all-in på amerikansk football! 

Første gang parret skulle have deres lille datter med, skreg hun som en stukken gris, fordi hun ikke brød sig om alt postyret. Og for at være helt ærlig, er et par hundrede tusinde larmende fans nok heller ikke lige det rette miljø at være i for en lille pige, men nu var gode råd dyre, for hvordan skulle de dog få den lille pige gjort begejstret for sporten. Den efterfølgende lørdag fandt de dog på et kompromis, som viste sig at berolige datteren. Lige som mange andre amerikanske børn var hun vild med sandwich med jordnøddesmør og syltetøj og samtidig elskede hendes far grillede kyllingelår. At kombinere de to lyder måske mærkeligt, men smagen af det søde sammen med det salte gav et fantastisk resultat og når kyllingelåret var tillavet som en ”slikkepind” var det endnu bedre. Både far og datter var himmelhenrykte, og den lille pige fandt sig til rette som en ægte fan den dag. Sjovt som folk kan samles om lidt mad.  

Ingredienser

Ingredienser

  • ¾ kop jordnøddesmør
  • ¾ kop hindbær konserves
  • 2 spsk. Sriracha chilli sauce
  • 2 spsk. soya sauce
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. hvidløg, hakket
  • 1 tsk. ingefær, revet
  • 30 kyllingelår
  • 3 spsk. mel til alle formål
  • 1 ½ spsk. majsstivelse
  • 1 spsk. bagepulver
  • ½ kop jordnødder, finhakket
  • ½ kop koriander, finhakket

Forberedelse


Forberedelse

1. For at lave dine kyllingelår til ”slikkepinde” skal du starte med at skære gennem skindet og senerne, hvor den tykke, kødfulde sektion slutter. Træk skindet af knogledelen, og smid den væk. Rens knoglen helt for evt. rester, så du får et godt, rent håndtag. (Det hjælper at bruge et skærebræt, så du kan sno og skære i kyllingelåret på én gang)

2. Skub kødet nedad fra benet for at danne en rundere og mere slikkepinde-agtig form.

3. Til sauce blandes jordnøddesmør, hindbærsyltetøj, Sriracha chilli sauce, sojasauce, vand, hvidløg og ingefær i en stor gryde, som placeres på din Nexgrill.

4. Pisk herefter ingredienserne sammen over medium høj varme, indtil saucen er glat, og stil den så til side.

5. I en stor skål blandes mel, majsstivelse og bagepulver.

6. Dyp slikkepindene i jordnøddesmørblandingen og melblandingen, indtil den kødfulde del er jævnt belagt.


 

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Forvarm din Nexgrill til medium/medium høj varme.

  2. 2

    Grill kyllingeslikkepindene på grillristen i ca. 1 time, eller indtil den indvendige temperatur når 75-85 grader. Vend dem regelmæssigt.

  3. 3

    Tag kyllingeslikkepindene af varmen og lad dem afkøle i ca. fem minutter.

  4. 4

    Kast dine slikkepinde i resten af den jordnøddesmørsauce, du lavede, og pynt derefter med de hakkede jordnødder og koriander.

  5. 5

    Værsgo og spis!

Opskrift - No.
Prøv ogsÅ disse opskrifter


GRILL

Shop disse produkter