Fjerkræ

Grillet Kyllinge Cordon Bleu

Opskrift- No.
  • FORBEREDELSE
    10 minutter
  • TILBEREDNINGSTID
    10 minutter
  • PERSONER
    4
  • SVÆRHEDSGRAD
    Let

Historien bag

Det var seje tider, men kyllingen var mør og saftig

Da jeg var barn, var der ikke meget at gøre godt med. Mine søskende og jeg havde dog en mor, der var hårdtarbejdende, og som på trods af vilkårene formåede at tilberede et festmåltid og den mest fantastiske kyllinge cordon bleu. 

Jeg husker især én sommer, hvor hun besluttede at peppe sin signatur-opskrift på cordon bleu op ved at bruge grillen i stedet for ovnen som sædvanligt. Til alles overraskelse var hendes grillet cordon bleu endnu bedre end den vante. Der er simpelthen noget over kombinationen af saftig grillet kylling og smeltet ost, som kan få alle til at flokkes omkring middagsbordet.

Det var dog først meget senere i livet, at jeg fandt ud af, hvor let det egentlig er at tilberede retten. Men min mor er stadig en superhelt i mine øjne, fordi hun gav os så mange lækre måltider at se frem til, på trods af de ellers trange kår.

Ingredienser

Ingredienser

  • 4 kyllingebryster u/ skind og ben
  • Olivenolie
  • Salt og peber – friskkværnet
  • 225 g brie – i tynde skiver
  • 2 citroner – skåret i halve
  • 8 tynde skiver parmaskinke
  • 125 g frisk rucola (alternativt baby spinat)

Forberedelse


  1. Brug en kødhammer, kagerulle eller en lille gryde og flad kyllingebrysterne forsigtigt ud til ens tykkelse, ca. ½ cm.
  2. Pensl kyllingebrysterne med olivenolie på begge sider og krydr godt med rigeligt salt og peber.
  3. Nu er du klar! Så er det ud til Nexgrillen og komme i gang.

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Varm din Nexgrill op til ca. 230 grader Celsius

  2. 2

    Grill de ½ cm tykke kyllingebryster i ca. 2 min. på hver side, så de lige er gennemgrillet. Hvis de ikke er helt færdiggrillet er det ok, da tilberedningen vil fortsætte i de efterfølgende trin.

  3. 3

    Placer et par stykker ost på hvert kyllingebryst, luk låget på gasgrillen og lad osten smelte i løbet 45-60 sek.

  4. 4

    Imens pensles citronerne på den overskårne side med olie, og dernæst grilles de med denne side nedad, indtil de er gyldenbrune – i ca. 45 sek.

  5. 5

    Når osten er blød og smeltet, tages kyllingebrysterne af grillristen, lægges på tallerken og hvert kyllingebryst toppes med to skiver parmaskinke og rucola.

  6. 6

    Pres saften fra grillet citron over hver kyllinge cordon bleu samt sprinkl med nogle dråber olivenolie og server! Bon appetit!

Opskrift - No.
Prøv ogsÅ disse opskrifter