Fjerkræ, Gris
Julemiddag
Opskrift- No. 20
-
FORBEREDELSE
15-30 min.
-
TILBEREDNINGSTID
-
PERSONER
4
-
SVÆRHEDSGRAD
Moderat
Nexgrill med Lars Thrane
Hvis du har lyst til at lave julemaden på gasgrillen i år
Julen er hjerternes fest, - ligesom det er madens for mange voksne især. Når julemaden så ovenikøbet er grillet, bliver det vist ikke ret meget bedre. Her får du Nexgrill kokkens bud på en lækker julemenu med både kamsteg og confiterede andelår samt rødkål og brunede kartofler som tilbehør.
Så har du lyst til at lave julemiddagen på gasgrillen, er det bare med at komme i gang. Du kan også se hele fremgangsmåden i denne video.
Ingredienser
Ingredienser
- Kartofler til 4 personer, ca. 1 kg
- 1/2 rødkål
- Kamsteg til 4 personer, ca. 1 kg
- Confiterede andelår 4 stk. - købes hos slagteren, som altid har confiteret and ved juletid.
- Smør
- Brun farin
- Rørsukker 4 spsk.
- Ribssaft 5 dl
- Eddike 2 dl
- Salt og peber
Forberedelse
Brunede kartofler:
Kog og pil kartoflerne. Kom alle kartoflerne i en grillbakke, drys brun farin over kartoflerne og tilsæt 5-6 smørklumper på den brune farin.
Rødkål: Fjern de yderste blade på rødkålen, vask rødkålen og snit den i strimler.
Kamsteg: Tjek at sværene på stegen er ridset helt ned gennem fedtet, men ikke ned i kødet. Gnid stegen ind i salt, - saltet skal godt ned mellem sværene.
Tilberedningsvejledning
-
1
BRUNEDE KARTOFLER: stil bakken i grillen og luk låget. Vend derefter kartoflerne rundt, ca. hvert 10 minut, og lad kartoflerne stege i sukkerblandingen, indtil de er flot gyldne.
-
2
RØDKÅL: Stil en gryde på gasgrillen og steg rødkålen i smør. Tilsæt de øvrige ingredienser (4 spsk. Rørsukker – 3 tsk. salt – 2 dl eddike – 5 dl ribssaft) og lad rødkålen koge under låg i ca. 1 time, til kålen er mør. Smag rødkålen til med eddike salt og sukker.
-
3
KAMSTEG: Kom stegen på et Nexgrill rotisserie og hæng det i grillen, eller alternativt stilles stegen i en grillbakke ved indirekte varme. Stik et trådløst stegetermometer i stegen og luk låget. Lad stegen tilberede i grillen indtil en kernetemperatur på 62 grader. Efter stegningen stiger kernetemperaturen med ca. 3-5 grader. Lad stegen hvile 15 minutter, inden den skæres ud. Skiverne skal være let rosa og saftige, så er stegen perfekt.
-
4
CONFITEREDE ANDELÅR: Varm en støbejernspande op i gasgrillen. Steg andebrysterne i deres eget fedt på panden til en kernetemperatur på 75 grader. Måles med et stegetermometer.
Opskrift - No. 20
-
Oksekød
Nytårsmenu - Grillet oksetournedos med bagte grøntsager og knuste kartofler
Opskrift - No. 21