Dessert
Crème Brûlée
Opskrift- No.
-
FORBEREDELSE
10 min.
-
TILBEREDNINGSTID
50-70 min.
-
PERSONER
8
-
SVÆRHEDSGRAD
Moderat
Min Nexgrill og Jeg
En verdenskendt og elsket dessert
Hver gang man laver desserter på grill, bliver det ofte - hvis ikke altid - de der grillede ananas eller grillede bananer, og hvis det skal være helt vildt - så grillede bananer med chokolade. Næ nej - det skal være løgn!
Nexgrill gasgrillen er en super grill, men det er jo også en megastor ovn, så derfor er dagens dessert: Den verdenskendte og yderst lækre franske Crème Brûlée på grill.
Se også hvordan du gør i videoen HER
Ingredienser
Ingredienser
- 8 æggeblommer
- 150 g hvidt fint sukker
- Kornene af 1 vaniljestang
- ½ liter piskefløde 38%
- 2 dl sødmælk
- 2 spsk. sukker (til glasering med gasbrænder)
Forberedelse
Rør æggeblommer, sukker og vaniljekorn sammen med en ske. Rør herefter fløde og mælk i æggeblandingen.
Tilberedningsvejledning
-
1
Sigt blandingen og fordel den i ovnfaste portionsskåle/glas.
-
2
Stil skålene i vandbad (vandet skal gå 2 cm op i bakken), og stil vandbadet midt i grillen ved indirekte varme, kun de yderste to brændere tændes.
-
3
Crème brûléen skal bages ca. 50 - 70 minutter ved 150-200 grader. Pas på, tjek varmen, cremen må ikke boble/koge!
-
4
Tag dem ud af grillen og stil dem i køleskabet, til de er iskolde – uden at dække dem til, for hvis de dækkes til, skabes der kondens, og cremen bliver vandet. Cremen kan virke lidt blød og skælvende, når den tages den ud af grillen, og det skal den være - cremen sætter sig, når den er afkølet.
-
5
Drys de iskolde crème brûlée med fint hvidt sukker og brænd dem med en gasbrænder, til sukkeret er smeltet og har taget farve. Bon appetit!