Oksekød
Nachos på grill
Opskrift- No. 35
-
FORBEREDELSE
10 minutter
-
TILBEREDNINGSTID
7 minutter
-
PERSONER
12
-
SVÆRHEDSGRAD
4/10
Bag om opskriften
Det var kampdag.
Amerikansk fodbold. Det var kampdag.
Ikke kun for drengene i omklædningsrummet, men også for den unge mand i USA. I månedsvis havde han prøvet at vinde sin kærestes fars respekt. Han fortalte vittigheder. Han skovlede sne. Han betalte ovenikøbet regningen en aften, hele familien var ude at spise, og alligevel ingenting! Til sidst lagde han virkelig hovedet i blød, og endelig kom han på det... det var så enkelt, hvorfor havde han ikke tænkt på det før?
Den unge mand kom hjem til "svigerfarens" hus til den store kamp med en støbejernspande, en pose af hans yndlings-tortillachips og alt, hvad han skulle bruge til at lave sin mors berømte Grilled Cast Iron Nachos. Der var halvleg, da han tog dem af grillen. Et par minutter senere så man svigerfaren læne sig ind over panden og pille det ene lag oste-nachos af efter det andet - på samme måde som den unge mand pillede det ene lag efter det andet af svigerfarens kolde ydre skal. Han sagde stadig ikke ret meget den dag, men man kunne se det i hans blik... den unge mand havde vundet hans respekt.
Ingredienser
Ingredienser
- 1 stor pose Tortilla chips
- 450 g cheddar-ost, revet
- 1 dåse sorte bønner, renset og afdryppet
- 2 kopper Carnitas eller anden form for kødfyld
- 1 jalapeno, tyndt skåret
- 1 chili, tyndt skåret
- Pico de gallo = tomatsalsa
- 1 stor avocado, skåret i tern
- Salt
- Lime
- Sour cream / creme fraiche
- Koriander
- Salsa
Forberedelse
- Forvarm grillen til medium-høj varme, omkring 200 grader C / 400 grader F
- Læg 1/3 af tortilla chipsene i bunden af en støbejernspande, ca. Ø25 cm. Dæk med 1/3 af osten og 1/3 carnitas/kødfyld. Gentag 2 gange til, indtil al ost og chips er blevet brugt.
- Hæld bønnerne på chips og kødfyld og drys med chili ovenpå.
Tilberedningsvejledning
-
1
Stil panden fyldt med nachos på din grill og steg med låget på i 5-7 minutter, indtil chipsene er varme og gyldne, og osten er smeltet.
-
2
Top med avocado, sour cream, pico de gallo og frisk koriander. Server straks med salsa og lime wegeson ved siden af!