• FORBEREDELSE
    Natten over
  • TILBEREDNINGSTID
    80 min
  • PERSONER
    4
  • SVÆRHEDSGRAD
    Nem

Min Nexgrill og Jeg

Genialt som snacks og til at dyppe i puréer og cremer

Halvtørre brødkæppe, der ofte bliver bagt hule indeni, det er da en fuldstændig unødvendig opfindelse - og dog... De er geniale som snacks og til at dyppe i alverdens pureer og cremer, såsom humus eller tzatiki. Genialt, intet mindre end genialt, og så bagt i en Nexgrill - sjovt og nemt!

Brødstænger kan bages af alle slags brøddeje, og denne gang har kokken, Lars Thrane, brugt en pizzadej. Se også fremgangsmåden i filmen HER.

Ingredienser

Ingredienser

  • Pizza dej
  • 800 gram til 1 kg hvedemel, Tipo 00 eller Manitoba-mel
  • 0,5 liter vand
  • 20 g salt
  • 5 g gær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sukker


  • Fyld
  • Bacon
  • Italiensk pølse,
  • Bøffel mozzarella,
  • Dolaner som en hollandsk ost med en dyb smag af salt krystaller og
  • Æg til pensling
  • Hvidløgssmør
  • Sesamfrø

Forberedelse


  • Gæren opløses i det lunkne vand, og mel, olie, salt og sukker tilsættes. Hold lidt af melet tilbage, til du mærker den rigtige konsistens på dejen.
  • Ælt dejen grundigt. Dejen skal være smidig, let klæbrig, men ikke klistret.
  • Halvdelen af dejen farves med gurkemeje, det giver en god dyb smag og en super flot farve til brødet.
  • Del dejen i små boller. Læg dejen på et fad, dæk den til med husholdningsfilm og stil i køleskabet - gerne natten over, men mindst 6 timer.
  • Tag dejen ud en time før den skal bruges.

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Del hver bolle i 4 dele og rul dem ud i lange flade stænger og læg dernæst fyldet på dejstængerne. Der kan bruges forskelligt fyld efter eget ønske, her er der brugt forskellige skinker og oste.

  2. 2

    Læg en stang dej ovenpå igen og twist dejstængerne, så de snor sig om sig selv. Brødstængerne kan pensles efter eget valg - her er nogle penslet med æg og sesam og nogle med hvidløgssmør.

  3. 3

    Lad brødstængerne efterhæve i 45 minutter.

  4. 4

    Bag brødstængerne liggende på en flutesrist i gasgrillen ved 230 grader og indirekte varme. Flutesristen kan med fordel placeres på en pizzasten for at dæmpe lidt af undervarmen.

  5. 5

    Brødstængerne bages ca. 10 minutter på den ene side og 10 minutter på den anden side.

  6. 6

    Serveres med hummus, tzatziki eller anden dip. God appetit!

Opskrift - No.
Prøv ogsÅ disse opskrifter