Fisk og Skaldyr, Gris
4 pizzaer og 1 pizza til børnene!
Opskrift- No.
-
FORBEREDELSE
Natten over
-
TILBEREDNINGSTID
8-12 min.
-
PERSONER
4
-
SVÆRHEDSGRAD
Nem
Min Nexgrill og Jeg
Superlækre, sprøde pizzaer til alle
Uanset om det er midt november og megakoldt eller sommer med strålende sol, kan der laves lækre pizzaer til hele familien i gasgrillen. Pizza er og bliver bare en favorit hos de fleste.
Det gode ved pizza er, at der altid er noget for enhver smag, da fyldet kan varieres i det uendelige, og alle kan få det på pizzaen, de bedst kan lide.
Her laver Nexgrill-kok, Lars Thrane, 5 forskellige pizzaer, inkl. en børnevenlig én af slagsen. Nexgrill 5B Deluxe grillen bliver nemt 400 grader varm, så der er garanteret helt perfekt sprød bund med velsmag på toppen - god appetit!
Ingredienser
Ingredienser
- Pizzadej
- 5 dl lunken vand
- 30 gram gær
- 700 gram Tipo 00 mel
- 100 gram durum mel
- 1 ½ tsk. salt
- ½ tsk. sukker
- 1 spsk olie
- Tomatsauce
- 5 tomater
- 1 ds. flåede tomater
- Tomatpuré
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 1 spsk. tørret oregano
- salt og peber
- Fyld
- Mozzarella
- Feta
- Chorizo
- Oliven
- Landskinke
- Bacon
- Pølse (børnevenlig)
- Tun
- Rejer
- Kartoffel
- Rucola
- Babyspinat
- Frisk basilikum
Forberedelse
Dejen forberedes og stilles til hævning aftenen før, den skal bruges.
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt sukker, mel, olie og salt. Hold lidt af melet tilbage, indtil du mærker den rigtige konsistens på dejen. Ælt dejen grundigt. Dejen skal være smidig, let klæbrig, men ikke klistret.
Del dejen i små boller, alt efter hvilken størrelse pizza du ønsker. Dem der vises på Min Nexgrill & Jeg-filmen "Pizza" vejer ca. 160 gram, og der blev 8 pizzaer ud af portionen.
Læg dejen på et fad, dæk dejen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet, gerne natten over, men mindst 6 timer. Tag dejen ud en time før, den skal bruges.
Samme dag som pizzaerne skal bages, laves tomatsaucen. Alle ingredienser kommes i en blender og blendes til en ensartet masse. Tomatsaucen kommes i en gryde, koges 5 minutter og smages til. Tomatsaucen køles ned, da en pizzasauce aldrig må smøres varm på dejen.
Tilberedningsvejledning
-
1
Nexgrill gasgrillen tændes på max gas på alle brændere. Pizza stenen lægges på og varmes godt igennem. Husk at lukke låget! Vi skal op på en 350-375 grader - det er perfekt til pizza!
-
2
Pizzadejen tages ud af køleskabet og presses ud i en rund cirkel ved at bruge indersiden af håndfladerne. Rul dejen ud og arbejd gerne med den mellem hænderne. Hvis man ruller en pizzadej for hårdt, bliver den elastisk og trækker sig sammen. Lav ikke pizzaerne for store, ca. 3 cm mindre end pizzastenen i diameter.
-
3
Læg fyld på pizzaerne efter ønske og start med at lægge tomatsauce på dejen, undtagen selvfølgelig kartoffelpizzaen, da den er uden tomatsauce. Pas på ikke at smøre saucen ud over kanterne.
-
4
Læg mozzarella ovenpå tomatsaucen, og hellere lidt god ost end den pizzaost, der sælges mange steder, da det stort set kun er fedtstof. Kom dernæst resten af fyldet på pizzaen. Men nu ikke for meget, for vi har det med at overdynge vores pizzaer med alt for meget fyld, med det resultat at fyldet ikke bliver stegt, og bunden bliver blød.
-
5
Her er lavet 5 forskellige pizzaer: En med tun og rejer samt pyntet med frisk babyspinat. En med spansk chorizo-pølse, feta og oliven og pyntet med basilikum. En med tynde kartoffelskiver og bacon, pyntet med basilikum. En hvor bunden er bagt med tomatsauce og masser af mozzarella på, og efter bagning er der lagt landskinke på og toppet med frisk rucola. Og endeligt er der lavet en børnevenlig pizza med ketchup (i stedet for tomatsauce), ost, pølser og bacon.
-
6
Når fyldet er kommet på hver enkelt pizza, skal pizzaen ind i grillen. Sørg for at grillen er varm nok. Den skal være så varm som overhovedet muligt, men sluk brænderen direkte under pizzastenen. Løft pizzaen op fra bordet med en pizzaspade, let lidt på grillens låg og kast så hurtigt som muligt pizzaen ind på pizzastenen og luk låget på grillen med det samme.
-
7
Lad pizzaen bage under lukket låg i 8-12 min, og pynt den derefter med frisk basilikum, babyspinat eller lignende friske salater. Tilberedningstiden er vejledende - hvor lang tid pizzaen skal bage, er forskelligt alt efter, hvor stor pizzaen er, hvor meget fyld der er på, og hvor varm grillen er. God appetit!
Opskrift - No.
Fra opskriften
Udforsk vores produkter
-
#5300047B
Pizzaspade
-
#5300045S
Pizzasten