Gris

Glaseret rotisserie-skinke

Opskrift- No. 11
  • FORBEREDELSE
    1 time
  • TILBEREDNINGSTID
    2 timer
  • PERSONER
    6-8 pers.
  • SVÆRHEDSGRAD
    Let

Perfekt til særlige lejligheder

Roterende lækkert

Denne glaserede skinke er ikke bare lækker og smagfuld, den er simpelthen et sandt midtpunkt - især når den stille roterer rundt på grillen og spreder sin liflige duft. Med den smukke sprøde skorpe, sødmen af honning, brun farin og kanel og et imponerende diamantmønster, som er nemmere at lave, end du måske umiddelbart tror, bliver denne glaserede rotisserie-skinke midtpunktet ved enhver lejlighed. Og du får opskriften her! Værsgo og velbekomme!

Ingredienser

Ingredienser

  • 1 udbenet skinke (ca. 2,3 kg), kogt
  • 170 gram honning
  • 110 gram lys brun farin
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. nelliker stødt

Forberedelse


1 time før tilberedning tages skinken ud af køleskabet, så den kan opnå stuetemperatur, inden den skal grilles. Pak skinken ud og dup den tør med køkkenrulle.

Med en skarp kniv ridses skinken i et diamantmønster på 2-3 cm, skær omkring 1/2 cm dybt ind i sværen. Dette vil give skinkens skorpe det klassiske mønster.

Sæt skinken på rotisseriespyd, og lås den fast på begge sider med gaflerne. 

Indstil din Nexgrill gasgrill til indirekte medium-lav varme, og placer en drypbakke på ristene i midten af grillen, lige under hvor skinken skal tilberedes.

For at lave glaseringen, piskes honning, farin, citronsaft, kanel og nelliker sammen i en lille skål. Pisk grundigt, indtil der ikke er klumper af farin tilbage.

Lige før skinken på rotisserie hænges ind på grillen, klappes skinken igen med køkkenrulle for at sikre, at overfladen er helt tør.

Tilberedningsvejledning


  1. 1

    Åbn gasgrillen, og sæt rotisseriet med skinken på plads. Tilslut rotisseriet til el og tænd for motoren, så rotisseriet drejer langsomt rundt.

  2. 2

    Luk låget og lad skinken grille ved indirekte varme i cirka 13 minutter pr. halve kilo.

  3. 3

    Cirka 15 minutter før skinken er færdiglavet, måles skinkens indre temperatur med et stegetermometer. Når temperaturen viser 65ºC, er det tid til at begynde at pensle og glasere skinken.

  4. 4

    Tag en grillpensel, og pensl glasuren jævnt over hele skinkens overflade. Du kan også tage noget af den væde, der drypper ned i drypbakken underneden og pensle det på skinken. Fortsæt med at dryppe skinken med et par minutters mellemrum.

  5. 5

    Luk låget for at holde på varmen, og lad sukkeret blive brunt, indtil sukkerkrystallerne ikke længere er synlige.

  6. 6

    Når skinken er færdiggrillet (13 minutter pr. pund skinke), slukkes for varmen, men lad rotisseriet køre i 10 minutter. Dette giver sukkeret tid til at sætte sig og danne en flot skorpe.

  7. 7

    Fjern til sidst skinken forsigtigt fra rotisseriet og grillen, dæk den løst med folie, og lad den hvile i 10 minutter. Ved at give kødet tid til at hvile efter tilberedningen, kan saften indeni fordele sig og falde til ro, så hvert stykke, der skæres, er saftigt, mørt og smagfuldt. Skær den glaserede skinke ud og server. Velbekomme!

Opskrift - No. 11
Prøv ogsÅ disse opskrifter