Nexgrill Tips og Tricks – Ved tilisning af gasflaske

Hvad betyder det, når gasflasken iser til?

Når Kong Vinter viser tænder, kan det betyde tilisning af gasflaskerne, når de opbevares udenfor i kulden, og dette kan give problemer med gastilførslen og dermed varmen i din gasgrill. Se med her og afhjælp problemet. 

Et af de helt basale men store problemer, vi kan opleve med gasgrillen, er det faktum, at gasflaskerne tiliser i meget koldt vejr, når temperaturerne når ned omkring 0 grader. Et problem, som vi dog heldigvis kun oplever om vinteren. Når gasflasken tiliser, er det på grund af, at der bliver så meget kompression nede i gasflasken i koldt vejr, at når den skal sende gas ind i grillen, så er det for koldt for gassen, hvilket betyder, at flasken iser til med det resultat, at grillen ikke kan opnå lige så høj varme som normalt og dermed en ordentlig temperatur til at grille ved.

Man kan gøre to ting i tilfælde af tilisning af gasflasken:

1. Sæt gasflasken i en balje med lunt vand, så man luner gassen op igen, og den vil fungere bedre.

Eller 2. En god idé er altid at have en ekstra flaske gas, fx en 5 kg’s som reserveflaske, man kan have stående indenfor, og som man også kan bruge den dag, man løber tør for gas i flasken på terrassen, lige netop mens man er ved at grille det helt store måltid til ens gæster.

 

Ring til os eller send os en e-mail. Hvis du har spørgsmål om din Nexgrill, hjælper vi dig hellere end gerne.