grilltip

Nexgrill Tips og Tricks - Knappernes funktion

Hvorfor er knapperne på Nexgrill gasgrillen sorte og røde, og hvad bruges de hver især til?

Hvilken knap styrer de forskellige brændere i gasgrillen?

 

Få en gennemgang af knappernes funktion her.

 

På en Nexgrill gasgrill er knappernes funktion markeret med enten en rød eller sort farve. De røde knapper indikerer, at her er der ekstra meget varme, og de sorte betyder almindelig varme eller en standard funktion, afhængig af hvilken gasgrill model der er tale om. Den elektroniske starter er kendetegnet ved en sort knap, lige som grillens almindelige brændere og gasblus i sidebordet også har sorte knapper.

Nexgrill Gourmet 5B funktionsknapper - sorte og rød

 

Der er en rød knap for Searing sidebrænderen – også kaldet ”Sear-station” eller ”stegezone i sidebord” – for bagbrænderen og for power-brænderen. Power-brænderen findes pt. kun i 5B Deluxe modellen.

Rød knap betyder ekstra varm brænder!

 

 Grillen tændes ved at åbne for gassen på alle brændere ved at trykke ind på brændernes sorte knap og dreje knappen til max position en kvart omgang til venstre. Låget skal være åbent. Lige efter trykkes på den lidt mindre sorte elektroniske tændingsknap. Herved antænder gnisttænderne gassen, der kommer ud af brændrørene.

Grillen varmes helt op med lukket låg i et kvarters tid, og først herefter er den klar til at grille på.

 

Hovedbrænderne har to funktioner: Lavt blus når pilen på knappen er drejet til nederste position. Max når knappen er drejet en kvart omgang ned. Brænderen er slukket, når pilen på knappen står i lodret position på kl. 12. Knap drejet til denne position – uanset sort eller rød – betyder altid sluk.

Power-brænderen, kendetegnet ved en rød knap, som kun forefindes på Nexgrill 5B Deluxe, ligger på linje med de andre almindelige brændere i denne grill, men den bliver ekstra varm på max effekt. Når knappen for denne drejes til laveste blus, har den samme varme som de andre brændere i grillen. 

 

Nexgrill Side Searing brænder - kendetegnet ved rød funktionsknap

Searing sidebrænderen er også markeret ved en rød knap og bliver 600-800 grader varm. Denne kendetegnes af pyrolyse, da brænderen er så varm, at fedt fra kødet vil fordampe, eller det der når ned på brænderen, vil brænde af. Det er derfor normalt, at der kommer lidt flammer op her, når man griller på denne stegezone.

 

Bagbrænderen er også keramisk og bliver 600 grader varm på selve materialet, men den skyder varmen op og ud og bruges, når man griller på rotisserie eller vil bage pizza.

 

Ring til os eller send os en e-mail. Hvis du har spørgsmål om din Nexgrill, hjælper vi dig hellere end gerne.